Privatlivspolitik

EWP gemmer ingen oplysninger om dit besøg her på hjemmesiden, udover de informationer servere altid registrerer for trafik på Internettet. Hverken via scripts, cookies eller anden teknologi. Informationer sendes eller gemmes først når der sendes en bestilling, eller hvis brugeren oprettes som kunde. Konkret vedrørende cookies, læs mere herunder.

Hjemmesidens formularer
Udfyldes en af hjemmesidens formularer vedr. bestilling af et produkt eller ved anden henvendelse, gemmes de indtastede oplysninger. Herunder navn, email, telefonnummer (valgfrit) og oplysninger vedrørende det bestilte produkt. Desuden gemmes IP addresse, dato og browserinformation. Disse informationer slettes automatisk efter en måned, men du kan altid kontakte EWP og bede om at de bliver slettet manuelt.

Kunder og login
Køber du et produkt bliver du oprettet som kunde med et login til hjemmesiden. Her kan du finde oplysninger om dine produkter og udløbsdato for disse. I den forbindelse oprettes du med et kundenummer, navn, din email adresse og et password. Ingen andre oplysninger om dig som person gemmes på hjemmesiden. Hverken vedrørende identitet eller betalingsoplysninger. Ophører dit kundeforhold slettes alle oplysninger herefter.

Har du spørgsmål til det er du altid velkommen til at bruge kontaktformularen eller sende en email.

EWP
Rudolfovska 545
37001 Ceske Budejovice
Tjekkiet
https://ewp.dk
Email: wp@ewp.dk
Telefon: +420774247220

Cookies

EWP anvender ganske få og kun nødvendige cookies på denne hjemmeside. Principielt set er de ikke nødvendige at deklarere, men for at være 100% sikker på at overholde EU’s GDPR lovgivning, er det hermed gjort alligevel. Her anvendes ingen cookies til indsamling af statistik, adfærdssporing eller andre funktioner, hvor data om brugernes færd på Internettet indsamles.

Som indehaver af EWP er jeg faktisk kritisk overfor den stigende brug og analysering, af Internetbrugernes adfærd på mange hjemmesider. Jeg anderkender dog også at vi, for at få mange gratis services serveret, i et vist omfang må acceptere, at udbyderne af disse services, forsøger at hente en vis indtjening på vores brug af dem. På den anden side mener jeg også det har taget overhånd. Derfor anbefaler jeg ofte disse 2 ganske effektive plugins til din browser:

Ublock, som giver brugeren stor kontrol over hvilke cookies og scripts browseren downloader.
Facebook Container, som forhindrer Facebbok i at tracke din færden når du besøger hjemmesider med deres integrationer.
Bemærk dog! – at begge plugins også risikerer at fjerne funktionalitet som du rent faktisk ønsker.

Hvad er cookies?
En cookie er en lille tekst fil der sendes til din browser og gemmes på din computer eller enhed. Informationen i cookien kan anvendes til mange formål, enten praktiske, som at gemme et login, eller til at indsamle information som sendes til 3. part. Nogle cookies kan være nødvendige for at en hjemmeside fungerer optimalt, andre anvendes kun til at spore en brugers adfærd mellem besøg på diverse hjemmesider. På denne måde kan leverandører af reklamer og analyser, betale en hjemmesides ejer for at eksponere indhold, eller indsamle oplysninger.

Samtykke
Når du besøger ewp.dk for første gang vises en pop-up med en forklaring om cookies. Med denne giver du aktivt samtykke til at nødvendige cookies gemmes på din computer. Dette samtykke kan til enhver tid ændres. Du kan deaktivere brugen af ​​cookies via din browser, men husk at et websted muligvis ikke længere fungerer korrekt. Det samme gælder ved brug af de nævnte browser plugins.